Det er ikke nemt at beskrive Åben Dialog med få ord. Hvis jeg skal gøre et forsigtigt forsøg, så forstår jeg Åben Dialog som en samling af ideer, teorier, erfaringer og måder at være og arbejde på i mødet mellem mennesker.

Åben Dialog har fokus på mennesker i deres livssituation og relationer og ser menneskers reaktioner og udtryk som vigtige signaler, som vi kan lytte til og tale om – ikke som sygdomme eller noget forkert, der skal gå væk. Åbnende dialoger kan give plads til bevægelser ud over fastlåsende definitioner og systemer. Når vi lytter til hinanden herfra, så bestræber vi os på at skabe rum for mennesker, med alt hvad de er og kommer med, og det giver ofte grobund for noget frugtbart.

Åben Dialog baserer sig på en forståelse af, at mennesker bliver til i dialog med andre mennesker, og at det at indgå i åbnende dialoger kan hele mennesker og skabe muligheder for forandring og veje gennem svære, konfliktfyldte, lidelsesfulde og fastlåste situationer.

Vi bruger både betegnelserne Åben Dialog og (Åben) Dialogisk praksis. Åben Dialog bruges ofte som betegnelse for en særlig måde at holde møder eller samtaler med et menneske og dette menneskes netværk på.

Åben Dialogisk praksis bruges ofte som betegnelse for at bringe de samme ideer, forståelser og måder i spil i praksis mere generelt. Nogle gange formuleres det sådan, at Åben Dialog og Åben Dialogisk praksis er en måde at være i verden på – en måde at møde andre mennesker på.

At finde ord for, reflektere over og formidle hvad Åben Dialog og Åben Dialogisk praksis er – og hvordan den udvikler sig i Danmark – er noget af det, vi håber, at en Åben Dialog forening kan bidrage til.

Jaakko Seikkula (som har været med til at udvikle Åben Dialog) og Tom Erik Arnkil sætter disse ord på i deres bog, ”Åben Dialog i relationel praksis”:

”Livet er relationelt, mennesker fødes og lever i relationer, men er for evigt forskellige. Vi må anerkende og acceptere den Anden, respektere hans eller hendes anderledeshed – ubetinget.

Ubetinget respekt for anderledesheden får dybtgående konsekvenser for det personlige liv og det professionelle arbejde.” (Seikkula og Ankil, 2014, Åben Dialog i relationel praksis, s. 17)